Udvikling stiller krav til it-infrastrukturen
Dansk Supermarked ønskede at få klargjort deres netværk, så it-infrastrukturen kunne understøtte virksomhedens udvikling. Overgangen krævede en udskiftning af teknologien på lagrene, i administrationen og i butikkerne, hvor NetDesigns rolle var at skifte switchene ud i Føtex, Bilka, Salling, A-Z og på udvalgte administrations- og lagerlokationer.
"Herefter er det nærmest gået slag i slag med afledte projekter, som alle har haft til formål at modernisere og standardisere it-infrastrukturen i Dansk Supermarked. Senest har vi implementeret tråløst netværk i Føtex og Bilka, og Netto forventes snart at følge efter, ligesom vi også har implementeret trådløst netværk på nogle af vores lagre," forklarer Kent Clausen, der er it-driftschef i Dansk Supermarked.
Muligheder, både nu og i fremtiden
Netværket muliggør nye arbejdsgange, der sparer tid og giver bedre kundeservice:
"Vi har f.eks. rullet en applikation ud i Føtex og Bilka, hvor en scanning af en af vores stregkoder giver besked om lagerbeholdning og eventuelt opfyldningsbehov, så man kan undgå udsolgt-situationer, som er irriterende for kunden og dyre for os i form af tabt indtjening," uddyber Kent Clausen.
Dansk Supermarked ser stort potentiale i nyinvesteringerne på netværkssiden. På sigt vil Dansk Supermarked have, at kunderne skal kunne benytte Dansk Supermarkeds tråløse netværk og få adgang til forskellige applikationer på mobiltelefonen. Det kan eksempelvis være opskrifter, der kan hentes fra nettet eller "tags" på varerne, der kan forsyne kunderne med brugbar information om indkøb ved at tage et billede med kameraet.
"Mulighederne er mange, og det var præcis det, der var formålet med projektet. Vi har ville gøre Dansk Supermarkeds it-infrastruktur til en business enabler frem for en show stopper. Og det er vi godt på vej til," afslutter Kent Clausen.
Læs hele Dansk Supermarked-casen her