Kommunikation med alt - overalt
Hos NetDesign har vi en vision: ”Unified Communications giver mulighed for at samarbejde om hvad som helst, hvor som helst, når som helst og på en hvilken som helst platform”. Men hvad dækker begrebet egentlig over? Og hvordan arbejder vi med det hos NetDesign? Effektivitet, fleksibilitet og tidsbesparelser er hjørnestenene i Unified Communications, og vi har nogle klare holdninger til, hvordan det bruges bedst.
Det lyder som noget fra en amerikansk science fiction-film. Hovedpersonen ringer til sin mailboks og får læst en vigtig besked op. Derefter chatter han med en kollega og sender ham en fil. Hvorefter han til sidst ringer chefen op og afholder et videomøde fra sin laptop. Alt sammen mens han sidder i lufthavnen.
Fremtidsscenariet er nu blevet virkelighed med Unified Communications, som dækker over, at de forskellige kommunikationskanaler (web, video, tale, e-mail og instant messaging) smelter sammen i én integreret løsning.
Abstrakt begreb kræver jordnære eksempler
"Mange virksomheder taler om Unified Communications, men de har ikke implementeret det endnu. Og hvorfor egentlig ikke? Unified Communications har i lang tid været et abstrakt begreb, og mange har brugt det uden at være klar over det, lyder det fra teknisk direktør hos NetDesign", Bent Lytsen.
"Unified Communications er et begreb som bruges i flæng. Det kan være svært at afgøre, hvornår man kan hævde at have indført Unified Communications. Er det, når man har implementeret alle tilgængelige Unified Communications produkter fra en given leverandør, eller er det, når man har implementeret den delmængde, der skaber størst værdi for virksomheden lige nu? I min verden har man indført Unified Communications, når man har implementeret en løsning baseret på et eller flere Unified Communications produkter, der vel at mærke effektiviserer den måde, der arbejdes på, lyder det fra teknisk direktør hos NetDesign", Bent Lytsen
"Hos NetDesign konkretiserer vi Unified Communications ved at implementere det hos os selv i projekt ”Egen medicin”. På den måde afmystificerer vi begrebet og klæder medarbejderne på til at tale med potentielle kunder om, hvad Unified Communications egentlig er og hvad det kan bruges til", forklarer Bent Lytsen videre.
Presence, mobilitet og samarbejde – centrale elementer
Med Unified Communications styrker virksomheden sin konkurrencekraft ved at gøre organisationen mere smidig og fleksibel.
"En af grundstenene i Unified Communications er presence-funktionen, hvor man kan angive sin tilstedeværelse. Gennem presence-funktionen kan medarbejderen opdatere sin foretrukne kontaktform. Når en kollega f.eks. er i møde, kan presence-status angives til e-mail, og når der arbejdes hjemme, er det muligt at angive, at man er på mobilen i stedet for fastnettelefonen", siger Bent Lytsen. Med presence effektiviseres samarbejde mellem kolleger umiddelbart ved, at man har mulighed for at vælge den rigtige kontaktform hver gang.
Mobilitet er endnu et nøglebegreb under Unified Communications. Medarbejdere kan arbejde, hvad enten de befinder sig på kontoret, derhjemme eller på farten. I og med at de har de samme applikationer og information tilgængelige uanset hvor de arbejder, vil de kunne være mere effektive.
Collaboration – eller samarbejde – er en tilsvarende central byggeklods i Unified Communications. Det fysiske mødelokale afløses af et altid tilgængeligt virtuelt møderum.Med et grænseløst samarbejde er tid og rum ikke længere den afgørende faktor for at få fuldt udbytte af virksomhedens ressourcer. Arbejdsgrupper kan på en simpel måde udveksle viden og dokumenter gennem den kanal og på det tidspunkt, der sikrer det bedste udbytte.
Det bedste fra alle verdener
Flydende arbejdstider og skiftende fysiske lokationer kræver tilsvarende teknologiske løsninger. Hos NetDesign er mulighederne inden for Unified Communications bygget op omkring de globalt førende platforme fra Cisco, Aastra, Nortel og Microsoft. På den måde kan funktionaliteter til- og fravælges alt afhængig af den enkelte kundes behov.
"Når vi rådgiver, tager vi udgangspunkt i kundens situation og anbefaler de løsninger og produkter, der er interessante for den respektive kunde. Vi går ikke efter at implementere Unified Communications fra væg til væg, for vores fornemste opgave er at skræddersy et it-miljø, der harmonerer med kundens mål og visioner", fortæller Bent Lytsen.
Tidsbesparelse på to timer om ugen
Gennem et effektivt Unified Communications-miljø kan hver medarbejder spare to timer om ugen – eller med andre ord; bruge 90 timer om året på andet end ubesvarede telefonopkald eller e-mails. Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Sage Research.
Fordelene ved Unified Communications er nærmest ubegrænsede. Men det er vigtigt, at virksomheden er bevidst om, hvad de kræver af medarbejderen, når de udstyrer dem med Unified Communications-værktøjer. For nogle medarbejdere kan det opfattes som om, de pålægges at være på arbejde i alle døgnets 24 timer og det er sjældent hensigten hos en ansvarlig arbejdsgiver. Hos os lader vi eksempelvis kun mobiltelefonerne synkronisere mails mellem kl. 8-17 i hverdagene, og vi anbefaler også vores kunder at gøre sig de samme overvejelser vedr. en fornuftig balance mellem arbejdstid og fritid", slutter Bent Lytsen.
