Nyt service-koncept hos NetDesign
- En virksomheds daglige drift er stærkt afhængig af en stabil kommunikationsløsning, og vi oplever, at flere og flere af vores kunder får øje på de fordele, der er ved at få deres it-løsninger serviceret af os. Derfor er service og drift et vigtigt område for os, og det helt klart vores mål også at være vores kunders foretrukne samarbejdspartner på det område, fortæller Kim Dahl Staalhøj, der er direktør hos NetDesign, om baggrunden for udviklingen af det nye servicekoncept.
Kernen i konceptet er, at kunderne kan få en skræddersyet service-løsning, uanset om behovet er basal produktsupport eller fuld drift og vedligehold af virksomhedens løsninger.
- Vi tilbyder alt fra outsourcing af koncepter til delvist at overtage ansvaret for service og drift af kundernes udstyr. Aftalen opbygges individuelt ved, at kunden vælger imellem konceptets mange forskellige moduler. På den måde får de lige præcis den serviceaftale, de har brug for – hverken mere eller mindre, forklarer Kim Dahl Staalhøj.
Markedets dygtigste konsulenter
Servicekonceptet er udviklet på baggrund af NetDesigns årelange erfaring med service og drift af kommunikationsløsninger. Serviceforpligtelserne varetages af dygtige og professionelle medarbejdere inden for NetDesigns øvrige tre forretningsområder: Unified Communications, netværk og it-sikkerhed.
- Vores konsulenter er alle sammen certificerede, og de arbejder over hele landet – og med alle typer af drift og service. Det betyder, at uanset hvor i landet vores kunder befinder sig, så kan de være sikre på, at deres installation serviceres af markedets mest kompetente konsulenter, pointerer Kim Dahl Staalhøj.
NetDesign har desuden en aftale med forskellige samarbejdspartnere i udlandet, så kunderne har også mulighed for at få serviceret deres installationer uden for landets grænser.
Afstemte forventninger
Ved aftalens indgåelse afstemmes forventningerne til, hvordan servicen skal udføres. De specifikke krav til hver enkelt service-aftale dokumenteres i drifthåndbogen og efterleves herefter i det daglige samarbejde mellem NetDesign og kunden.
- Det er lavet, så kunderne frit kan vælge mellem forskellige servicetidsrum og reaktionstider. På den måde imødekommer vi de individuelle behov, der kan være i forskellige typer af virksomheder, slutter Kim Dahl Staalhøj.
En serviceaftale med NetDesign inkluderer bl.a.:
- Direkte nummer til professionel helpdesk med indsigt i den aktuelle installation
- Adgang til konsulentteam bestående af højt specialiserede og certificerede medarbejdere
- Mulighed for personlig kontakt - døgnet rundt - hele året
- Onsite eller remote løsning af fejl/problemer
- Landsdækkende og global service
- Outsourcing
- En skræddersyet løsning
- Adgang til den nyeste teknologi
- Driftsstabilitet
For yderligere information kan du kontakte din account manager hos NetDesign eller ringe på NetDesigns hovednummer tlf. 4435 8000.
