Produktnyhed: Microsoft R2

- Microsoft R2 er - hvis man skal sige det kort - basalt set en firmaversion af Messenger. Og alle de argumenter, der er for at bruge Messenger, gælder også for R2. Men derudover er der selvfølgelig en lang række funktioner i R2, som gør det velegnet til at effektivisere arbejdsprocesserne i en virksomhed og spare medarbejderne for den tid, de normalt bruger på at fange hinanden, fortæller Bjarne Johnsen, der er sales specialist hos NetDesign.
Han vurderer de væsentligste fordele ved Microsoft R2 til at være følgende:
Presence-angivelse
Man kan altid se, hvem der er tilgængelig og hvor. Det betyder, at man undgår at ringe forgæves og kan trække på de kompetencer, der er der tilgængelige, når der er brug for dem. Der er desuden fuld integration til brugernes Outlook-kalender, så man kan få oplysninger om eventuelle møder eller aftaler blot ved at føre musen henover presence-ikonet.
Live-meeting via video
R2 giver også mulighed for afholdelse af video-møder. Hvor mange andre systemer er udviklet til brug i specialindrettede lokaler, adskiller R2 sig markant ved at være et videosystem, der kan bruges hvor som helst og når som helst.
Der er desuden fuld lagring af sessionerne, som optages og gemmes på exchange-serveren. Sessionerne kan således efterfølgende distribueres rundt via mail.
Opkald via IP-telefoni
Med R2 er det muligt at ringe op direkte fra applikationen ved blot at klikke på ikonerne. Man slipper dermed for at lede efter nummeret og måske prøve flere numre, inden man fanger vedkommende. Brugerne bestemmer selv, hvor mange telefonnumre de vil distribuere, om hvem der skal have adgang til hvilke numre.
Remote desktop
R2 muliggør også deling af dokumenter, ligesom det er muligt at starte videoopkald og dele sin pc-skærm med en kollega. På den måde kan man hjælpe folk med et problem på deres pc, selvom man fx arbejder hjemme eller sidder i toget. Man kan selv vælge, om kollegaen blot skal kunne se skærmbilledet, eller om han eller hun skal tildeles skriverettigheder. Dvs. funktionen kan bruges til blot at vise indhold - eller til at overlade hele pc’en til sin kollega.
Integration med exchange
R2 kan også integrere med exchange, så man får beskederne fra sin telefonsvarer ind i sin mailbox.
Hurtigt spørgsmål – hurtigt svar
Udover at give væsentlige besparelser på rejsetid og -omkostninger kan R2 effektivisere samarbejdet mellem kolleger, fordi man har mulighed for at vælge den rigtige kontaktform hver gang og dermed slipper for at spilde tid på at ringe forgæves.
- Med R2 kører man i en ”realtidsverden”, hvor alle kollegaerne i princippet befinder sig i det samme rum. Jeg kan hele tiden se, hvem der er tilgængelig, og hvem der ikke er. Har jeg fx en kunde i røret, som stiller mig et spørgsmål, jeg ikke har svaret på, kan jeg hurtigt starte en session op med en kollega, der ved noget om det. På den måde får kunderne svar med det samme, forklarer Bjarne Johnsen
Men det er ikke kun på kontoret, at han drager nytte af systemet.
- Jeg bruger det også, når jeg er ude til møder. Jeg er altid online, så når jeg får et spørgsmål, kan jeg sende det videre med det samme. I gamle dage skrev jeg det ned i min kinabog og tog det med hjem, og dagen efter gik jeg så i gang med at lede efter en, der kunne svare. Så kunne jeg måske vende tilbage med et svar til kunden efter en 3-4 dage. Nu kan det gøres på 3-4 minutter. Så hele vores markedsapproach er blevet langt mere professionel, samtidig med at vi selv sparer tid, pointerer Bjarne Johnsen, der dog erkender, at R2 på video-siden har sine begrænsninger:
- Det er klart, at R2 ikke er den kvalitetsmæssigt bedste videoløsning til bestyrelsesmøder og større videokonferencer, fordi det på det område konkurrerer med systemer, som ikke kan andet. Men det, der er rigtig fedt ved R2 er, at man kan ringe ind til nogen, der sidder i et andet system som fx Tandberg eller Cisco, og så kan jeg deltage i en konference på et andet videosystem som tredjepart. Det gør det meget dynamisk og fleksibelt. Men R2’s primære force er helt klart den daglige ad hoc-kommunikationen, som rulles ud til alle i virksomheden. R2 rummer væsentligt flere sessioner. Det bliver noget man bare gør, slutter Bjarne Johnsen.
Andre produktnyheder
Læs om om Cisco TelePresence software release 1.5
Læs om Tandberg nye Set-Top system C20 og Tandberg USB HD webcam
