Forretningsapplikationer med fokus på åbenhed

En virksomheds arbejdsgange er langt hen ad vejen bestemt af it-systemet. Derfor er det vigtigt, at systemet er udviklet, så det understøtter strategien. NetDesign udformer løsninger, som gør arbejdsgangene i virksomheden så smidige som overhovedet muligt.
Vi tilpasser hver enkelt løsning til brugerne og udnytter de sidste nye teknologiske muligheder. NetDesign integrerer altid løsninger i forhold til de it-systemer, virksomheden har i forvejen, hvad enten det er CRM, ERP, journalsystemer eller lignende. Vi tror på åbenhed som det bedste grundlag for enhver løsning og foretrækker at arbejde sammen med udbydere, som går ind for en høj grad af kompatibilitet.
NetDesign kan deltage i hele processen fra rådgivning over projektledelse til uddannelse, drift og support. I samarbejde med kunden sætter vi en arbejdsgruppe sammen, som repræsenterer alle de relevante kompetencer i processen. Vi vægter forretningsforståelse meget højt, for vores opgave er at forandre virksomhedens hverdag til det bedre. Og det kan kun lade sig gøre, hvis vi forstår de strategiske mål, forretningsgangene og brugernes behov.
