Content Security tjekker den indgående trafik
"Social Engineering" kaldes de nærmest usynlige fælder, som ligger på internettet eller i mails og lokker brugerne hen på sider, som kun er oprettet med et formål: At installere spyware i computeren. Hele operationen kan tage mindre end 20 sekunder, og ofte er downloadsitet kun aktivt i en times tid, før det lukker ned og et nyt tager over. På verdensplan antager man, at op mod 20 millioner computere ligger hen som "zombie-maskiner", dvs. at de kan aktiveres udefra, typisk med det formål at lægge en stor server ned.
Secure Web Gateway er et lag af sikkerhed, som tjekker alt indhold på serverniveau. Secure Web Gateway-løsninger fås i flere former, enten integreret i firewallprodukter eller som separate Web Security løsninger. NetDesign anbefaler de stærkeste teknologier på markedet, som udover at tilbyde effektiv webfiltrering og styring af virksomhedens politikker, tilmed tilbyder features til wire-speed performance - som accelererer webtrafikken samtidig med at den udfører kontrol.
