Kontaktcentret går en fleksibel fremtid i møde
Kontaktcentret er stedet, hvor dine kunders mange henvendelser møder dine ansatte. NetDesign implementerer systemer, som gør det muligt at give den bedst tænkelige kundeservice.
Ved at lave integration mellem telefonisystemet og din virksomheds kundesystem (eller anden database) ved medarbejderen f.eks., allerede før opkaldet er stillet igennem, hvem der ringer og kan ved et klik kalde alle relevante data om vedkommende frem på skærmen. I virksomheder, som rådgiver inden for mange forskellige ekspertiseområder, kan man let dække hinanden af, fordi man på forhånd kan se, om man er den rette til at tage et opkald for en kollega. Det betyder færre omstillinger for den enkelte kunde og større effektivitet blandt medarbejderne.
De nye kontaktcenterløsninger er desuden fleksible, så medarbejderen kan arbejde hjemme på lige fod med mange andre faggrupper. De nødvendige applikationer kan sættes op på en bærbar pc, så medarbejderen kan betjene kunden på præcis samme niveau som på kontoret. Det gør det lettere at imødekomme mange medarbejderes ønske om fleksibilitet og samtidig sikre optimal kundeservice.
Funktioner som online realtidsdata, statistik, kø- og talesystemer, automatisk tilbagering, integration med e-mails og chat samt mange andre faciliteter tilbydes i det moderne kontaktcenter, som NetDesign er specialiceret indenfor.
