Tilfredse medarbejdere er mere produktive
Virker dette scenario velkendt?
Vækkeuret ringer kl. 05:30. Du sidder i din bil en time senere på vej til et møde i den anden ende af landet. Kl. 10:00 ankommer du og afholder mødet med efterfølgende frokost. Derefter sætter du dig ind i din bil igen og kører tilbage til kontoret, hvor du kan nå et par timers arbejde, inden du kan holde fri og køre hjem.
Alt afhængig af de geografiske omstændigheder og virksomhedens rejsebudget kan du evt. skifte bilen ud med fly eller tog, men der vil stadig være en mellemliggende rejsetid før og efter selve mødet.
Det er dage som ovenstående, der slider på medarbejderes motivation og generelle arbejdsglæde.
For de fleste personer tærer transporttid på de mentale ressourcer, og det kan mærkes i form af dårlig trivsel og deraf følgende nedsat effektivitet. Med et buzzword taler man om medarbejderes work life balance.
Uger bliver til år
Med nutidens videoteknologi kan navnlig mellemstore og store virksomheder med fordel erstatte traditionelle fysiske møder med videokonferencemøder.
Resultatet af at installere videoteknologi i en virksomhed er markant færre rejsedage for de nøglemedarbejdere, som tidligere kunne opleve at sidde i en bil, et fly eller et tog to-tre gange om ugen for at afholde møder.
Det kan mærkes efterhånden som dage akkumuleres til uger, og uger med årene akkumuleres til måneder på farten.
På den lange bane er videokonferencer med andre ord et medvirkende element til, at en virksomheds medarbejdere ikke bliver slidt op på grund af heftig rejseaktivitet. Og det kan mærkes på bundlinjen, fordi det som bekendt er forbundet med store omkostninger at rekruttere og køre nye medarbejdere ind i en organisation.
Dertil kommer, at videokonferenceteknologi i sig selv er et parameter, der kan være med til at tiltrække nye profiler, når der skal ansættes i virksomheden. De såkaldt digitale indfødte, der indtager arbejdsmarkedet i disse år forventer ganske enkelt, at sådanne faciliteter står til rådighed.
Rettidig handling
Endelig kan videokonferencer indirekte aflæses på bundlinjen i form af et styrket samarbejde på tværs af afdelinger og landegrænser.
Med muligheden for at afholde effektive møder af høj kvalitet kan teams hurtigere samles og træffe beslutninger.
Det betyder i sidste instans, at virksomheden styrker sin mulighed for at agere rettidigt i et marked, der i stigende grad er defineret ved sin omskiftelighed og uforudsigelighed.
