Fra snurrende VHS-bånd til zoomende HD-kameraer
De fleste født før år 2000 kan sikkert stadig huske VHS-båndet som det foretrukne format, når der skulle ses film i hjemmebiografen. Og de fleste kan sikkert også huske den ofte flimrende billedkvalitet.
I overvågningssammenhæng var samme båndformat også virksomheders og organisationers eneste mulighed i mange år, når man ville videosikre bygninger og medarbejdere. Det medførte ikke alene store udgifter til coax-kabling, men også samme dårlige billedkvalitet. Dels fordi man indspillede oveni gamle optagelser, og dels fordi kameraerne stadig var på et tidligt teknologisk stadie.
Indførelsen af IP-baseret videoovervågning betød et kvantespring, hvad angår håndtering, kvalitet og billedbehandling af optagelserne.
I dag kobler organisationer og virksomheder det nye overvågningsudstyr op på deres eksisterende it-infrastruktur. Dermed skal der ikke investeres store summer i at etablere et nyt netværk; kameraerne sættes bare op, den nødvendige software lægges over på en server, og så er de i gang.
Og da ældre analoge signaler nemt kan konverteres til et digitalt signal og dermed køre på IP-netværket, kan man langsomt udfase sit traditionelle udstyr og efterhånden erstatte det med nyere.
Begge tendenser har været medvirkende faktorer til, at flere og flere overgår til IP-baseret videoovervågning.
Dertil kommer, at de nyere, intelligente kameraer sparer processorkraft og dermed dyrt hardware ved at behandle optagelserne decentralt. Mens ældre kameraer sender datastrømmene direkte ind til en central server, filtrerer nyere kameraer alle irrelevante data fra og sender kun opsigtsvækkende materiale videre.
Det gør den efterfølgende datahåndtering langt nemmere og kræver færre menneskelige ressourcer.
Mindre og mindre, højere og højere
Med megapixel- og HD-kameraernes indtog er det en klar tendens, at optageudstyret bliver mindre og mindre, i takt med at opløsningen bliver højere og højere.
Det betyder dels, at man skal bruge færre kameraer til at overvåge et område, og dels at kvaliteten af optagelserne er så god, at man kan genkende motiver på en meget lille del af et billedudsnit.
Tidligere kunne kameraerne kun tage 6-8 billeder i sekundet, nu kan et HD-kamera tage 30 billeder i sekundet – det giver en bedre kvalitet end skærmbilledet på de fleste almindelige fjernsyn.
Softwaren i videoteknologien er blevet tilsvarende mere avanceret i takt med hardwareudviklingen.
Såkaldt ‘gunshot recognition’ betyder eksempelvis, at softwaren i kameraet kan genkende en bestemt lyd såsom skud, smadret glas m.m. og udsende en alarm, når der registreres noget opsigtsvækkende.
‘Loitering’ – dvs. ulovligt ophold – er ligeledes en funktionalitet, hvor der udsendes en alarm, hvis der er nogen eller noget, der bevæger sig ind i et felt, som er prædefineret som adgang forbudt.
