Traditionelle kameraer afløses af intelligente
Potentialet i den IP-baserede videoovervågningsteknologi er så stort, at NetDesign ikke tøver med at sammenligne det med overgangen fra traditionel telefoni til IP-telefoni.
Kernen i den digitale videoovervågningsbølge er, at den nye teknologi rummer muligheder, der rækker langt ud over, hvad de traditionelle snurrende kameraer kan tilbyde.
Udover et grundlæggende behov for sikring af bygninger, som traditionelt har været udgangspunktet for at investere i overvågningsudstyr, kan virksomheder supplere sit overvågningssetup med funktionaliteter, som mere har karakter af forretningsudvikling end af traditionel monitorering.
I takt med den eksplosive udvikling af både sikkerhedssoftware og -hardware anvender organisationer intelligent videoovervågning skræddersyet til deres specifikke behov.
Det kan være IP-overvågningsudstyr, der styrer varme- og lysforbruget i en bygning; overvågningsudstyr, der udsender en advarsel, når et indkodet mønster brydes – eksempelvis i form af ukendte lyde eller bevægelser i et rum; eller overvågningsudstyr, der er med til at analysere kundernes bevægelsesmønstre i et supermarked.
Man er kort sagt ved at gennemgå en udvikling, hvor traditionelle analoge kameraer med meget begrænset funktionalitet bliver erstattet med intelligent digital teknologi, der kan programmeres til at dække et både sikkerhedsmæssigt og mere forretningsorienteret behov for overvågning.
Bedre billedkvalitet
Også når det gælder billedkvaliteten af videooptagelser, har digital videoovervågning medført et markant kvalitetsløft. Hvor man tidligere måtte kassere optagelser, fordi motivet var for uklart, leverer moderne videooptagelser knivskarpe billeder som følge af et utal af indstillingsmuligheder.
Den forbedrede kvalitet af billederne har især vist sig anvendelig i opklaringsarbejdet af en hændelse, hvor en nøjagtig gengivelse af forløbet kan hjælpe med at identificere og fastslå forskellige parters rolle.
Fordele ved IP-baseret videoovervågning
- Større sikkerhed. Videooptagelser gemmes digitalt på en server eller i et SAN (Storage Area Network) i stedet for på videobånd
- Forbedret videokvalitet. HD-kameraernes høje opløsning betyder færre kameraer og dermed også lavere strømforbrug samt visuelt bevismateriale af højeste kvalitet
- Reduceret storage-behov. IP-baseret overvågning reducerer behovet for storage, da det kan indstilles til kun at gemme video, hvor der bliver opfanget bevægelse
- Hurtig og præcis reaktion. Overvågningen er let at styre, og der kan målrettet reageres på indbrud, røveri og optøjer, da videooptagelser kan hentes i realtid
- Høj kompatibilitet. Selvom virksomheden eller organisationen har et gammelt analogt system, kan der godt implementeres overvågningsudstyr på platformen. Derefter kan man stille og roligt konvertere til en fuld IP- løsning
- God økonomi. Systemet betaler sig selv hjem qua nedgang i tyveri og hærværk samt genanskaffelse af stjålent materiel
