Ericsson Enterprise bliver til Aastra Telecom Danmark
Ericsson Enterprise i Danmark har nu skiftet navn til Aastra Telecom Danmark A/S. Forretningen kører videre som hidtil med de samme mennesker og den samme gode service.
Navneændringen sker som følge af, at Ericsson har solgt en del af sin forretning til Aastra Technologies. Det drejer sig om Ericsson Enterprise, som beskæftiger sig med PBX (PABC) løsninger. Den øvrige del af Ericsson koncernen fortsætter sine aktiviteter i markedet som hidtil.
Vi i NetDesign er meget positive over salget, der gør Aastra til en af de største, hvis ikke den største, aktør inden for telekommunikationsløsninger på det europæiske marked. Udover virksomhedens størrelse og stabilitet sammen med dybe kompetencer på området er det vigtigt for NetDesign og vores kunder, at Aastra stadig har fuldt fokus på den produktporteføjle, der er overtaget fra Ericsson. Dette betyder, at der fortsat er fokus på udvikling af tjenester inden for Unified Communications og mobilitet.
Efter købet blev annonceret i februar i år, har vi arbejdet tæt sammen med Ericsson og ledelsen i Aastra for at sikre os, at ændringen bliver så gnidningsfri som muligt for vores fælles kunder.
For dig som kunde hos NetDesign vil ændringen ikke have den store betydning, da den daglige forretning kører videre som hidtil. Du vil derfor fortsat opleve samme gode serviceniveau og vil blive mødt af de samme personer, som du plejer.
Den eneste ændring for dig i det daglige vil være, at dine bestillinger til NetDesign for fremtiden skal ske på den nye e-mail adresse aastra@netdesign.dk
Vores kundeindgange forbliver uændrede:
Kundeservice 80 80 80 75
Hotline / Fejlservice 80 80 80 90
Hvis du har spørgsmål til det ovenstående, er du naturligvis velkommen til at kontakte os. Se også www.netdesign.dk for yderligere oplysninger.
