Integritet, ærlighed og en konstruktiv atmosfære
"Jeg er et passioneret menneske, og derfor betyder det meget for mig, at jeg i NetDesign opfordres til at præge andre områder end mine primære. Der er i virksomheden en tillid til, at alle har noget at byde ind med, og det skaber en konstruktiv atmosfære hvor der er plads til personlig udvikling”.
”Efter 5 spændende år i rollen som Account Manager har jeg fået muligheden for at bidrage til firmaet fra en lederstilling. Jeg er meget glad for, at jeg kan udvikle min karriere her i NetDesign, hvor jeg er omringet af mennesker og en forretning som jeg kender rigtig godt.”
”NetDesign er en unik virksomhed – både på et menneskeligt og et fagligt plan. Forskelligheden blandt medarbejderne bidrager til en nuanceret tilgang til løsning af opgaver, og det brede udsnit af kompetencer gør det muligt, at rådgive vores kunder på den bedst mulige måde.”
Reduans baggrund
Reduan er ansat som Marketingchef i NetDesign efter at have arbejdet 5 år som Account Manager. Reduan har 12 års erfaring inden for branchen og har været i NetDesign siden 2006. Reduan har en gymnasial uddannelse, og har fulgt forløbet "Strategisk forretningsudvikling" på CBS.