Mine værktøjer
Netdesign - til forsiden

Videobaseret tolkeløsning på vej i sundhedsvæsenet

— Arkiveret under

Som et led i den generelle modernisering er det danske sundhedsvæsen gået i gang med at etablere en videobaseret tolkeløsning, så de patienter, der har behov for tolkebistand, får nemmere og hurtigere behandling.

Som et led i den generelle modernisering er det danske sundhedsvæsen gået i gang med at etablere en videobaseret tolkeløsning, så de patienter, der har behov for tolkebistand, får nemmere og hurtigere behandling.

MedCom, der er et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor, har taget det første spadestik til en integreret videokonferenceløsning, der skal knytte hospitalerne i de fem regioner sammen med lægepraksis, kommuner og sprogtolke. Dermed kan tolkningen foregå via videokonferencer, og man sparer både tid og planlægning. Samtidig samles tolkene i et centralt kommunikationsnetværk, så hospitalerne hurtigt kan få adgang til en ledig tolk med rette sprogkundskaber, som kan deltage i en konsultation mellem læge og patient via videokonferenceudstyr. Tolkenetværket kan desuden udnyttes på tværs af landet, da man ikke længere er afhængig af tolkenes fysiske tilstedeværelse.

MedCom gennemfører den nationale satsning på teletolkning for Digital Sundhed, der koordinerer udviklingen af it i sundhedssektoren i Danmark. Satsningen er finansieret af fonden til fremme af arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden). Efter en udbudsrunde har MedCom netop indgået aftale med Lekolar og NetDesign, som skal være teknisk integrator på projektet.

“Vi er rigtig spændte på at få løsningen udbredt i praksis. Både myndighederne og de mange hospitaler har længe efterlyst en moderne og effektiv løsning, som kan afhjælpe sprogbarriererne. Nu har vi en gennemtestet løsning, og vi ved, at teknologien kan effektivisere processerne og løfte kvaliteten i forhold til patienterne,” fortæller Lars Hulbæk, chefkonsulent hos MedCom. 

Baggrunden for projektet er, at mange fremmedsprogede og sproghæmmede patienter i den danske sundhedssektor ofte oplever ineffektive behandlingsforløb, dels som følge af den mere omfattende planlægning det medfører, at tolken skal være fysisk tilstede. Og dels fordi mange konsultationer i dag gennemføres ved hjælp af familietolk – eller måske helt uden tolk, på trods af åbenlyse sprogbarrierer.

Kvalitetsløft af sundhedssektoren
Projektet iværksættes efter et succesfuldt pilotprojekt, som har kørt i en tremåneders periode på Odense Universitetshospital i samarbejde med NetDesign. Her har Odense Universitetshospital på forsøgsbasis integreret et videobaseret tolkenetværk, som har medført en betydelig optimering i form af øget kvalitet, øget tilgængelighed og ikke mindst en bedre udnyttelse af menneskelige ressourcer, som giver anledning til besparelser. For patienterne har pilotprojektet betydet kortere ventetider og en øget fleksibilitet, som især har vist sig nyttig ved hastesager. Løsningen på Odense Universitetshospital er nu sat i drift og danner dermed skole for den nationale udbredelse.

“Lekolar og NetDesign har præsenteret os for en løsning, som både er brugervenlig og enkel, og som er skalerbar og fleksibel i forhold til de forskellige regioner, kommuner og lægepraksis, der i dag anvender forskellige teknologiske løsninger og udstyr,” fortæller Lars Hulbæk. “Med denne løsning kan vi etablere en central infrastruktur, der kan fungere uafhængigt af sundhedssektorens individuelle videoudstyrsløsninger. Det gavner ikke kun teletolkning, men også den generelle udbredelse af telemedicinsk samarbejde, hvor eksempelvis lægers spildtid på landevejen kan konverteres til patientrettede aktiviteter.” 

“Vi er naturligvis rigtig glade for at blive valgt som partner på dette projekt. Det understreger vores kompetencer inden for moderne og innovative løsninger, og det styrker yderligere vores position som foretrukken partner i forhold til det danske sundhedsvæsen,” siger Bent Lytsen, teknisk direktør i NetDesign. “Det danske sundhedsvæsen kan i mange tilfælde drage stor nytte af de moderne Unified Communications-løsninger, som er tilgængelige i dag, og vi er stolte af at kunne bidrage til denne modernisering.”

Etableringen af videoinfrastrukturen iværksættes i juli og forventes klar til brug i efteråret 2009.

Om løsningen
Videoinfrastrukturen er baseret på 2x Tandberg Codian MSE 8000 kabinetter, bestykket med Tandberg Codian Media2 Blades, 2x Tandberg VCS Control samt Tandberg Management System. Denne platform sikrer både fleksible udviklingsmuligheder samt høj oppetid via redundant opbygning.

Om MedCom
MedCom er et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor, som har til formål at udbrede elektronisk kommunikation i sundhedssektoren med henblik på at understøtte det gode patientforløb. MedCom står bl.a. bag den massive udbredelse af tværsektoriel EDI-kommunikation i sundhedssektoren, etablering og drift af det danske sundhedsdatanet mellem regioner, kommuner og den private sundhedssektor. Desuden varetager MedCom programledelsen for national udbredelse af telemedicin for Digital Sundhed. Læs mere på www.medcom.dk og www.sdsd.dk

Om NetDesign
NetDesign skaber og varetager sikre, kundetilpassede IP-kommunikationsløsninger, som effektiviserer og udvikler Danmarks største virksomheder og organisationer. NetDesign arbejder med alle områder inden for Unified Communications, IP-telefoni, TelePresence, mobilitet, videoovervågning, LAN/WAN og WLAN, it-sikkerhed samt service og drift. NetDesign implementerer løsninger fra blandt andet Cisco, TANDBERG, Aastra, Nortel, Microsoft, Nokia og Check Point. Virksomheden besidder de bredeste og dybeste kompetencer i Danmark inden for IP-kommunikation – en position som fastholdes via et tæt partnersamarbejde med de globalt førende leverandører.

NetDesign er et selskab i TDC-koncernen. Virksomheden beskæftiger omkring 500 medarbejdere. Læs mere på www.netdesign.dk

For mere information, kontakt venligst
Lars Hulbæk, chefkonsulent i MedCom
Telefon: 40 36 86 15, e-mail: lhf@medcom.dk

Bent Lytsen, teknisk direktør i NetDesign
Telefon: 44 35 83 25, e-mail: bl@netdesign.dk

Katrine Prien, kommunikationsrådgiver i Discus Communications
Telefon: 33 38 43 13, e-mail: k.prien@discus-communications.dk

Hovedkontor:

Hørmarken 2
DK-3520 Farum
Tlf. nr.: 4435 8000
CVR. nr.: 89928311

Regionskontor:

Skejby Nordlandsvej 311
DK-8200 Århus N
Tlf. nr.: 4435 8000