Mine værktøjer
Netdesign - til forsiden

En forandringsparat omstilling

Ønsket om en nyere telefoniplatform og en optimeret servicefunktion fik EG til at igangsætte en trinvis opgradering af deres it-systemer. Målet er ren IP-telefoni på tværs af hele organisationen.

EG-gruppen

Det er ikke kun navnet, der for nylig er blevet skiftet ud. Samtidig med navneforandringen fra EDB Gruppen til EG er man også i gang med en omfattende opgradering af de gamle it-systemer. Teknologien skal i højere grad understøtte interne brugeres behov, så de kan yde en tilsvarende bedre service over for eksterne kunder.

“Første fase i samarbejdet med NetDesign har været at opgradere vores gamle telefoniplatforme fra Aastra og løfte styresystemerne over på nyere versioner, så de kommer på et tidssvarende niveau.” Forklarer Frank Jumppanen Andersen, IT Service Manager.

Serviceforbedringer

Hvor første fase i projektet således var meget fokuseret på udbygningen af den teknologiske platform, er anden fase i højere grad rettet mod konkrete serviceforbedringer navnlig i administrationen hos EG. EG’s omstillinger og receptioner bliver opgraderet fra Aastras D.N.A.-server til den nye Netwise CMG-platform, så systemet kan integreres med Microsoft Exchange Server, Microsoft Office og Microsoft Outlook. Som Frank Jumppanen Andersen forklarer, opnår EG dermed en række effektiviseringsgevinster ved at have en integreret it-infrastruktur, hvor Aastras telefonløsninger, Microsofts Exchange-platform og Microsofts Active Directory (AD) kan tale sammen.

Frigør ressourcer

Anden fase af projektet hos EG omfatter desuden en udrulning af ren IP-telefoni i virksomhedens svenske afdeling samt implementering af Aastras MX-ONE Messaging-program på tværs af organisationen – en voicemail-indbakke, der giver mulighed for automatisk oplæsning af fraværsbeskeder. Netop messagingfunktionen reducerer mængden af interne opkald, der skal besvares personligt. Det har sparet tid, som er en vigtig del af hele projektets optimeringsfokus.

“Man kan mærke, at NetDesign har været involveret i denne type opgaver adskillige gange før, og det betyder, at deres rådgivning og tekniske forståelse er funderet i nogle grundlæggende kernekompetencer. Det er naturligvis en stor fordel,” afslutter Frank Jumppanen Andersen og glæder sig over de fremtidige perspektiver for EG: “ Vi kommer fra en position bagerst i feltet men har nu sat turboen til med det her projekt.”

Læs hele referencen som PDF her

Hovedkontor:

Hørmarken 2
DK-3520 Farum
Tlf. nr.: 4435 8000
CVR. nr.: 89928311

Regionskontor:

Skejby Nordlandsvej 311
DK-8200 Århus N
Tlf. nr.: 4435 8000